Laryngeal dystoni (tidligere kendt som spastisk dysfoni) er en sjælden kronisk, neurologisk sygdom, som påvirker stemmen (1-3). Sygdommen er karakteriseret ved ufrivillige muskelbevægelser i strubehovedet under tale, som får stemmen til at lyde anstrengt og med afbrydelser i talestrømmen. Ledsagende tremor af stemmen høres hos 31 % af patienterne (3).

Diagnosen stilles af sundhedsprofessionelle, såsom øre-næse-halslæger, audiologopæder og neurologer med erfaring indenfor laryngeal dystoni, som kan genkende det karakteristiske lydbillede.

Laryngeal dystoni klassificeres i tre typer; adduktor, abduktor og en blanding af de to – afhængigt af de involverede muskler.

Adduktor-typen er den hyppigste (82-93 % af tilfældene), hvor stemmelæberne lukker uhensigtsmæssigt under tale og resulterer i kvalt og presset stemme. Abduktor-typen (6-17 % af tilfældene), hvor stemmelæberne åbner uhensigtsmæssigt under tale og resulterer i hviskende talemønster. Den tredje type er en blanding af de to typer (ca. 1% af tilfældene) (1-3).

Se afsnittet om de tre typer herunder:

Antallet af mennesker af laryngeal dystoni er 1-7 pr. 100.000 (2,4). Det svarer til op til 400 sygdomsramte i Danmark, heraf ca. 360 patienter med adduktor-typen og 36 med abduktor-typen. De eksakte tal for Danmark kendes dog ikke.

Årsagen til laryngeal dystoni er ukendt. Sygdommen udvikles uden varsel eller nogen klare forudgående begivenheder, skønt øvre luftvejsinfektion rapporteres af 30 % og svær stress af 21 % op til sygdomsdebut. Ofte vil forstyrrelser i stemmeføringen tiltage over flere måneder for derefter at blive stabile og forblive kroniske uden yderligere progression.

Førstevalgsbehandlingen af laryngeal dystoni i dag er injektion af botulinumtoksin direkte i de dystone strubemuskler (2,3). Behandling af adduktor og abduktor laryngeal dystoni-typer har siden 1992 været tilgængelig på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, ligesom man på øre-næse-hals-afdelingen på Odense Universitetshospital har varetaget behandling af adduktor laryngeal dystoni siden 2000.

Desuden tilbydes logopædisk undervisning, med stemme-, stræk- og vejrtrækningsøvelser og samtale, som hjælp til at mildne og håndtere følgerne af sygdommen.

Laryngeal dystoni blev tidligere kaldt spastisk dysfoni. Af hensyn til ensartet navnebrug både i patientbehandling og i forskning er det i Danmark blevet besluttet at overgå til at bruge det mere internationalt kendte navn for sygdommen, laryngeal dystoni.